søndag den 12. maj 2013

Anmeldelse af Keyboard Milk af Röyksopp



Er du klar til at blive suget ind i Röyksopps unikke univers. Her har vi fat i en kunstnergruppe som formår at skabe deres helt eget originale work of art.
I videoen her lærer vi hurtigt at tiden går baglæns, og vi med kameraet ruller der ud af, som skaber en panorering i et smukt og foranderligt landskab.
Måden hvorpå det hele spiller sammen i en større helhed er, at den baglænse progression i det går fra forfald og ensartethed i både musik og landskab, mod det mere livlige og dur-prægede musik.
De små historier vi følger er: et lille hus, et kirsebærtræ, faunaen i naturen og det mere og mere grønne landskab. Jo længere vi kommer, jo mere liv kommer der. I begyndelsen da vi ser huset og kirsebærtræet, ser det helt dødt ud, men da vi igen møder det senere er der kommet mere liv i det, og det lille hus bliver lappet sammen, baglæns af tidens u-tæren af huset. Musikken kulminere da kirsebærtræet får påsat sine smukke blomster igen og en flok fugle danser ind i billedet, lige som naturfænomenet: Sort Sol.

Hvis vi ser videoen baglæns vil så se tingene i tidens naturlige orden, som viser kaosteoriens indvirkning på universet, hvor universet vil ende i en kuldedød, hvor alt forgår. Afspillet normalt ser vi tiden gå baglæns og vil vil gå mod lavere og lavere entropi, og mere og mere liv, hvor videoen slutter med sommer, dyreliv og fuldt flor.
For de smukke effekter, den originale idé og en musik der fuldstændig passer dertil, får videoen 6/6 stjerner.

Videoen kan ses her (husk: HD, headphones og høj lyd)

torsdag den 9. maj 2013

Solen


En modpol til en et misfoster som mig
Med ingen kraft at stå imod
Ansigtet hamre imod gulvet
Jeg frastødes af Hans styrke og herlighed

Som en atomsprængning lyser og buldrer en storm omkring mig
Hellig, Hellig, Hellig høres råbt ud
Mit hvide tøj er sort som kul
Døden synes en trøst

lørdag den 4. maj 2013

Ved du overhovedet hvem jeg er?

Ja, du er måske min facebook ven, men har vi nogensinde siddet på tomandshånd og snakket om alt og intet? Har jeg kommenteret din nye frisure? Har jeg kommenteret den måde du bytter rundt på hans og sin? Har jeg betalt regningen efter en go middag i byen sammen med dig? Hvornår har din seneste frustration fået taget dampen af i mit nærvær? Ved du hvad jeg skal i sommerferien? Har vi grinet til tårerne løb, over det lammeste og mest ligegyldige? Har du betroet mig en hemmelighed? Kan vi dele en stilhed? Kan vi kramme i mere end halvandet sekund? Har vi fået en intern humor, som bare vi to forstår?
Hvorfor sidder vi bare her bag hver sin skærm og laver vores egen facebook-virkelighed?

mandag den 29. april 2013

Menschenlos


Verwunschnes Wolkenschloß, in dem wir treiben...
Wer weiß, ob wir nicht schon durch viele Himmel
so ziehen mit verglasten Augen?
Wir, in die Zeit verbannt
und aus dem Raum gestoßen,
wir, Flieger durch die Nacht und Bodenlose.

Wer weiß, ob wir nicht schon um Gott geflogen,
und, weil wir pfeilschnell schäumten ohne ihn zu sehen
und unsre Samen weiterschleuderten,
um in noch dunkleren Geschlechtern fortzuleben,
jetzt schuldhaft treiben?

Wer weiß, ob wir nicht lange, lang schon sterben?
Der Wolkenball mit uns strebt immer höher.
Die dünne Luft lähmt heute schon die Hände,
und wenn die Stimme bricht und unser Atem steht...?
Bleibt Verwunschenheit für letzte Augenblicke?

lørdag den 13. april 2013

Elihu


Hvorfor mit nye forbillede hedder Elihu

Hvem i alverden er Elihu?
Ja, det spørgsmål spurgte jeg også for lidt tid siden. Min niece går på en skole som hedder Elihu. Lidt undrende spurgte jeg den hende om hvem skolen var opkaldt efter. Det var hun ikke lige sikker på hvem det var, og hvorfor.
Efter en kort googlen, fandt jeg frem til at det var en af dem som holder taler i Jobs bog. Så var det først at jeg begyndte at undre mig. Man har jo ikke hørt godt om talerne i Jobs bog. Vranglære plejer at være en betegnelse man putter på dem.
Et længere bibelstudie viste sig at give svaret på hvorfor Elihu er et godt navn på en skole, for unge kristne.
Ser du, Jobs bog er en forunderlig bog, når man lige kommer i ind i den. Der kan siges mange ting om bogen, men jeg vil lige se bare på Elihu.
Han bliver først nævnt da "vennerne" ikke har mere at sige til Job, fordi han, Job, ser sig selv som retskaffen. Han er en ung mand, som lader de ældre mænd komme til orde, og han længes efter at hører deres visdom. Dette kommer ikke til at ske, så han adressere både Job og "vennerne", og fortæller dem om Guds retfærdighed.
Elihu er den eneste som får 6 kapitler i træk at fortælle om Guds retfærdighed, og hvordan visdom findes, og irettesætter vennernes ensporet ortodokse teologiske syn på retfærdighed. Til sidst ser det ud til at en storm kommer over dem, og Elihu begynder at fortælle om Guds majestæt, da han til sidst må lade Gud tale i stormen.

Til sidst må jeg også lige komme med et citat fra gutten

36:15
Men han udfrier de hjælpe i deres nød og taler til dem i deres trængsler.

og vers 18
Men pas på, lad ikke overflod lokke dig og stor bestikkelse forfører dig.

og vers 21
Tag dig i agt, vend dig ikke til ondskab, det var jo derfor, du blev prøvet med lidelse.